Dine fødder
Dine fødder indeholder hele 25 % af kroppens knogler og består af et komplekst system, der er sammensat af:
66 led
214 ledbånd
38 muskler og sener[/nz_icon_list]
Fakta om fødder
Kvinder har fire gange så mange fodproblemer, som mænd grundet valg af fodtøj.
Når man løber, kan presset på fødderne være tre – fire gange kropsvægten. Selve foden kan yde mere pres end hele din kropsvægt.
Det amerikanske Podiatric Medical Association har beregnet, at vi gennemsnitligt tager 8.000 – 10.000 skridt om dagen, hvilket svarer til ca. 185 000 km i levetiden. Det er mere end fire gange rundt om jorden. Det er en stor belastning, især hvis man går med sko, der passer dårligt, eller hvis man har smertende fødder.
Fødderne har direkte indvirkning på resten af kroppen og understøtter hvert skridt. En lille fejlstilling i fodens funktion kan have stor indvirkning på de vægtbærende led højere oppe i kroppen. Du kan sammenligne virkningen med et hus, hvor fundament hælder.
Ubalancen fortsætter op igennem kroppens led, således at bevægelserne i fodled, knæled, hofteled og ryg. Typisk bliver bevægelserne ”for store”. Derved stresses leddene. Muskler, sener og væv udtrættes. Der opstår smerte og senere måske slidgigt.
Alvorlige sygdomme kan vise sig i fødderne. I nogle tilfælde kan fodsmerter være et tidligt tegn på mere alvorlige medicinske problemer som nervebetændelse, diabetes eller gigt.
60-70 % af patienterne med diabetes har en mild til alvorlig form for skade på nerverne, oftest med føleforstyrrelser i fødderne.[/nz_icon_list]
Patienten undersøges grundigt for at udelukke andre årsager til de tilbagevendende smerter.
Fødderne undersøges nøje for at sikre, at smerterne i fødderne ikke skyldes alvorlige medicinske problemer. (Fx diabetes, gigt eller nervebetændelse).
Scanningsresultatet understøtter de øvrige observationer og viser præcist, hvordan fødderne afvikles under gang, og om der er fejlstilling i fødderne.
Ønsker patienten indlæg, er det vigtigt at rådgive om, hvilket indlæg der passer til såvel fodlidelsen, som til patientens aktivitetsniveau – og til det fodtøj, som foretrækkes.
Patienten forberedes grundigt på virkningen og brugen af indlæggene.
Sportsfolk erfarer, at de i visse tilfælde kan yde mere, når fødderne understøttes og korrigeres af specifikke sportsindlæg tilpasset fodbelastende sportsgrene.
Med god understøttelse af foden kan antallet af skader nedbringes og præstationer optimeres.